10 Offbeat litterære værker af ikke-engelske forfattere

De fleste boglister på denne og andre sider indeholder de sædvanlige mistænkte, men jeg tror nu, at alle, der ønsker at læse Haruki Murakami eller Thomas Pynchon, allerede har. Desuden har de fleste af disse lister tendens til at fokusere på amerikansk og britisk litteratur, mens verden er større end den. Og sidst men ikke mindst: Hvem har brug for realisme, hvis du kan have bøger, der skaber en surrealistisk og absurd verden? Derfor har jeg lavet denne liste over 10 bøger skrevet af ikke-engelske forfattere, der kan kaldes enten eksperimentelle eller offbeat. Ingen bekymringer for de ikke-polyglotter: Alle bøgerne på denne liste er oversat til engelsk.

10

Alessandro Baricco Ocean Sea

Alessandro Baricco er en italiensk forfatter, der er mest kendt for sin meget lille roman 'Silke'. Han kaldes ofte efterfølgeren til Italo Calvino, og selv om denne sammenligning ikke er helt rigtig, giver den i det mindste en vag retningslinje for, hvad man kan forvente. Jeg tænker altid på hans romaner som forstyrrede Disney-film, og især 'Ocean Sea' passer denne beskrivelse. I en lille badeby forsøger professor Bartlebloom at finde ud af, hvor havet slutter. Der er også en maler, der kun maler havet, bruger havets vand som maling. Og så er der denne pige, der lider af en mystisk sygdom. Alle tegn forbliver på samme kro, og alle ser på havet for svar.

9

Roland Topor Lejeren

Roland Topor må ikke ringe en klokke, men 70-tallet film 'The Tenant' af Roman Polanski er måske bedre kendt. Den var baseret på en roman fra Topor og fortæller historien om en polsk filist, der lejer et værelse i Paris og snart opdager, at den tidligere lejer har forsøgt at dræbe sig selv. Desuden virker hans naboer virkelig underligt omkring ham. Topor, en fransk kunstner, var måske endnu mere kendt for sine illustrationer. Hans noveller er også meget behagelige, især en morbid sjov historie om en skolebuss, der styrter og børn, der smider deres lemmer gennem bussen.

8

Andrey Kurkov Død og Pingvinen

Pingviner - hvem elsker ikke dem? Victor, hovedpersonen i "Død og Pingvinet", gør og når zoologisk have i sin hjemby beslutter at give væk dyr, fordi de ikke længere kan fodre dem, tager han hjem en deprimeret dyrepingvin. Fra dette punkt bliver historien til en snoet forbrydelses roman. Victor skriver nekrologer for levende mennesker, men finder hurtigt ud af, at alle de mennesker, han skriver om døden. Det er alt, hvad jeg kan fortælle, men der er en grund til, at Kurkov er den mest succesrige ukrainske forfatter for øjeblikket. Og det er ikke kun pingvinen.

7

Daniil Kharms Udvalgte skrifter

At være forfatter i et kommunistisk regime må føle sig som en dværg i et land af giganter. Russiske Daniil Kharms var endnu mere uheldig, fordi hans forkærlighed til absurdisme og avantgarde måtte skjules. Socialrealisme var den eneste litterære genre, som sovjetregimet tillod. Heldigvis opdagede Kharms at han havde mere frihed, hvis han vendte sig om til børnelitteraturen. Kharms hadede børn forresten. Stadig mere interessant er de små historier eller scener, han skrev i hemmelighed. De fleste af dem har ingen rigtig plot og er bare absurde, men hans brug af sprog gør det meget interessant at læse. En af mine yndlingshistorier hedder 'Falling Ladies' og kan læses her.

6

Vladimir Nabokov Invitation til en overhead

En anden russisk forfatter, selv om han er mere kendt for sine amerikanske romaner. Lolita er ret en off-beat bog på grund af sit tema, men 'Invitation to a Beheading' er endnu mere excentrisk. Romanen fortæller historien om Cincinnatus C., der afventer hans henrettelse i et stort fængsel uden nogen medfanger. Han er anklaget for noget vagt defineret menneskeligt træk, han har. Hvad der følger er en roman, der et eller andet sted blev beskrevet som "Franz Kafka mødes med Marx Brothers." Cincinnatus får hele tiden besøg af fængselsafdelingen, og når en medfanger optager cellen ved siden af ​​ham, bliver det virkelig underligt (og sjovt). Historien ligner ganske vist 'The Trial' af Kafka (selvom Nabokov sagde, at han ikke havde hørt om den tjekkiske forfatter siden da).

5

Raymond Queneau De Blå Blomster

Den franske forfatter Raymond Queneau var medlem af Oulipou-bevægelsen, en gruppe af forfattere, der troede på tvangslitteratur. De indførte alle former for regler for sig selv, mens de skrev, og det mest berømte eksempel var 'A Void' af George Perec, en roman uden bogstavet 'e'. 'The Blue Flowers' er ikke stilistisk tilbageholdt, men romanen følger en meget ejendommelig historielinie. Det følger tanken om, at hvis du drømmer du er en sommerfugl, kan det også betyde, at sommerfuglen drømmer om, at det er dig. I novellen møder vi The Duke of Auge, der bor i middelalderen, og drømme han er Cidrolin, en fransk mand, der lever på en båd i 1960'erne. Cidrolin dog drømmer han er hertugen af ​​auge. Selvom de bor på et andet tidspunkt, bliver deres historier vævet sammen.

4

Kobo Abe The Box Man

Eksistentialisme - jeg elsker det. Den japanske forfatter Kobo Abe kaldes ofte den japanske Kafka, så det er ikke svært at finde ud af, hvad man kan forvente. I 'The Box Man' møder vi en mand, der bærer en stor papkasse over hovedet. Han går gennem gaderne i Tokyo på denne måde, mens han skribler sine tanker på indersiden af ​​kassen. Han er bestemt til at miste sin identitet. I mellemtiden beskriver han virkeligheden uden for boksen. Der er en mand med et rifle, der er fast besluttet på at skyde boksens mand og en læge, der ønsker at blive en boksmand selv. Når novellen skrider frem, begynder læseren også at miste sin identitet.

3

Peter Verhelst Tonguecat

Den anden belgiske på listen, denne gang en forfatter fra den flamsktalende del af landet. Peter Verhelst 'Tonguecat' vandt den største litterære pris i Belgien, og han er en meget respekteret forfatter, selvom hans romaner ikke altid er tilgængelige.I 'Tonguecat' tager han mytologi og gør det til noget meget drømmeligt. Bogen indeholder mange historier, som for eksempel involverer minotaurere, der ikke er halvmanden halvhest, men halvmands halvmotorcykel, og prostituerede i Tongecuat sælger ikke deres kroppe, men historier. Underteksten i bogen er "en historieborde." Men det mest interessante ved Verhelst er det sprog, han bruger. Det er som en hybridform mellem poesi og prosa.

2

Slawomir Mrozek Elefanten

Slawomir Mrozek er igen en forfatter, der måtte overleve i et kommunistisk miljø og brugte absurdisme som en slags kritik mod regimet. Derfor læser vi i historiens samling 'The Elephant' om mennesker, der har en revolutionerende som et kæledyr og om en zoo keeper, der erstatter en død elefant med en oppustelig en. Men den sjoveste historie handler om en dreng, der spørger sin onkel, hvordan en giraf ser ud. Fordi onkel kun læser bøger om marxismen, kan han ikke besvare det spørgsmål. Nevøen kan kun konkludere, at giraffer ikke eksisterer, da Marx ikke har skrevet om dem. Den slags anti-sovjetiske humor.

1

Boris Vian Skum af Daze

Før jeg kom op med denne liste, vidste jeg allerede, hvad der ville være mit nummer et. Boris Vian er en af ​​mine favoritforfattere, selvom han også er kendt for sin musik (han var en fransk jazzartner). Hans romaner er meget surrealistiske, og jazz er et tilbagevendende tema. I 'Skum af Daze' møder vi Colin, en rig mand, der har opfundet pianocktailen, et klaver der blander cocktails, hvis du spiller bestemte melodier. Når han møder Chloé, bliver han gal i kærlighed, og de gifte sig lidt senere. Alas, deres kærlighed varer ikke så længe, ​​for snart finder de ud af, at Chloé lider af en lilje i hendes lunge, en dødelig sygdom. Samtidig stjæler Colins ven, Chick, stjerne i sin besættelse for at opnå alle værker af filosof Jean-Sol Partre, og den absurde verden, de lever i, svarer til den voksende dysterhed af sine figurer. Har jeg nævnt en af ​​tegnene er en mus? Michael Gondry arbejder på en film tilpasning!

+

Amélie Nothomb Hygiene & Assassin

Amélie Nothomb er en belgisk forfatter, der skriver på fransk, med en meget stor fan base i Frankrig. Hun udgiver en bog om året. Selvom hendes seneste bøger er ganske sjusket og ikke meget inspirerende, har hun lavet nogle ret originale romaner i sine tidlige år. Hendes debut novella 'Hygiene & The Assassin' er en af ​​disse bøger. Når den verdensberømte forfatter Prétextat Tach annoncerer, at han dør - af en fiktiv sygdom - dør alle journalister til at holde et sidste interview med ham. Alt for dårlig Tach er en ond mand, som lykkes i at ydmyge dem alle. Men så kommer en kvindelig journalist ind i spillet, og konfrontationen mellem den misantropiske forfatter og den faste journalist bliver til en brutal sammenstød.