Top 10 Defenses Against Criminal Charges

Lov er en kompliceret ting. Det er nødvendigt at opretholde et fredeligt og sikkert samfund. Der er dog tidspunkter, hvor en påstået handling kan have nogle begrundelser, der kan resultere i frikendelse til den anklagede eller anerkendelse af formindsket ansvar. Sådanne begrundelser kaldes forsvar, og de fleste samfund kan nævne en håndfuld forskellige forsvar, som en person opkrævet kan rejse i retten, når behovet opstår. Ikke desto mindre hviler den endelige afgørelse i dommerens eller juryens hænder, alt efter omstændighederne.

10

Forsvar af nødvendighed

En anklagede rejser forsvaret af nødvendighed, når han eller hun påstår, at den påståede handling blev udført på grund af ekstraordinære omstændigheder. Den anklagede var virkelig desperat og havde intet andet valg end at overtræde loven. Domstole har generelt anerkendt et sæt kriterier for at afgøre, om forsvaret kan opfyldes, som følger:

1 Den ulovlige handling var beregnet til at afværge et større onde
2 Der kunne ikke have været nogen rimelig, lovlig alternativ handling
3 Den ulovlige handling kunne ikke have været mere end hvad der var nødvendigt for at afværge det større onde og
4 Den ulovlige handling skal have været effektiv eller i det mindste meget sandsynligt effektiv til at afværge det større onde.

Dog er domstole generelt meget tilbageholdende med at acceptere dette forsvar på grund af frygt for præcedens og offentlig besked. Derfor kan det være muligt for en anklaget at blive dømt, selv hvor alle ovenstående kriterier holder fast.

9

Forsvar af varighed

Den anklagede påstår, at han eller hun begik lovovertrædelsen under tvang af en person til at forpligte den, hvor tvangstjenesten truede døden eller den fysiske skade mod den anklagede eller en tredjepart for manglende overholdelse. I de fleste samfund kan forsvaret kun bruges, hvis truslerne var af større alvorlighed end den begåede lovovertrædelse, og truslerne var øjeblikkelige og ellers uundgåelige og var trusler mod kropslig skade eller død. Nogle lande, såsom Canada, har nogle lovovertrædelser, der er helt fritaget for dette forsvar.

8

Forsvaret af Automatisme

Den anklagede påstår, at han eller hun har manglende kontrol over deres handlinger, og kan derfor ikke holdes ansvarlig. Den anklagede kan være blevet bedraget, uarbejdsdygtigt, provokeret, alvorligt psykisk handicappet eller endog blevet søvnvandring. Generelt var de i en sindstilstand, hvor de ikke havde kontrol over deres handlinger, vidste ikke, hvad de gjorde eller ikke kunne forstå, at hvad de gjorde var forkert eller ulovligt. Mange domstole skelner mellem sindssyg automatisme og ikke-sindssyg automatisme. For sindssyg automatisme henviser retten normalt til den anklagede til psykiatrisk eller anden passende pleje. For ikke-sindssyg automatisme frigør retten enten den anklagede eller giver en mere tilbøjelig sætning.

7

Selvforsvar

Dette forsvar bruges hovedsageligt i anklager for angreb eller mord. Den anklagede hævder at have overfaldet eller dræbt offeret, fordi offeret angreb sagen. I tilfælde hvor den anklagede faktisk dræbte angriberen, skal retten fastslå, at angriberen ellers ville have dræbt sagsøgte, og sagsøgte ikke ellers kunne undgå sin egen død. Under alle omstændigheder kunne den anklagedes angreb ikke have været mere end det, der var nødvendigt for at afværge angrebet fra den oprindelige aggressor.

6

Forsvar af fejl

Den anklagede var uvidende om en kendsgerning, der ville have gjort den påståede handling ulovlig. Selv om uvidenhed om selve loven ikke er et forsvar i de fleste jurisdiktioner, kan uvidenhed om det faktum være et forsvar. For eksempel kunne en bartender forsvare sig for at betjene en mindreårig kunde, hvor kunden præsenterede forfalsket ID, hvis retten føler det rimeligt for den anklagede at tro, at kunden var af alder. En person fra den brede offentlighed ville imidlertid ikke have forsvar, hvis de gav en mindre alkohol, fordi de troede, at den lovlige alkohollevne alder var lavere end det var.

Tilsvarende findes der et forsvar for ulykke, hvor den anklagede ikke har til hensigt at gøre, hvad de gjorde. Den anklagedes muffe kan have fanget en brandalarm, og de truede det utilsigtet, eller en læge kan fejlagtigt have sendt en telefonbesked til det forkerte nummer ved en fejltagelse, hvor meddelelsen indeholdt nogle fortrolige oplysninger fra patienten.

5

Forsvar for børn

Mange jurisdiktioner har det såkaldte The Age of Criminal Responsibility. Hvis en person begår en lovovertrædelse, mens de er yngre end denne alder, kan de ikke holdes juridisk ansvarlige for deres handlinger. En anklaget kunne hævde, at de var yngre end den strafbare handling, da de begik den påståede handling og derfor ikke kan holdes ansvarlige.

4

Forsvar af tilbageholdenhed

Den anklagede blev forhindret af eksterne kræfter, hvilket gjorde dem ude af stand til at kontrollere deres egne handlinger. Nogle eksempler kan være en chauffør, der skubbes af en orkan eller jordskred, hvor de ikke kunne stoppe ved en ulykkesplads eller en person er bundet til en stang, mens andre hældte ulovlige stoffer ned over den anklagedes hals.

3

Forsvarsbegrænsning

Den anklagede begik forbrydelsen ud af bedrageri af en embedsmand eller myndighed eller i nogle tilfælde en almindelig person forklædt som en embedsmand eller myndighed. En tjenestemand kan have overbevist eller bedraget den anklagede til at tro, at det de gjorde var ikke ulovligt eller var nødvendigt for retfærdighed, videnskab eller et andet legitimt felt. For eksempel kan en politibetjent have instrueret den anklagede at importere heroin til Californien og hævder, at der var en videnskabsmand der, der kunne teste det for kemiske forbindelser, der kunne helbrede kræft.

2

Forsvar af legitimt formål

Nogle love kan indeholde en sætning, der siger noget som "For et seksuelt formål" eller "For et bedragerisk formål" eller "Med vilje til (gør hvad som helst)". Den anklagede hævder, at de ikke har begået en handling til dette formål og derfor ikke er i strid med loven. Forsvaret er kun acceptabelt, hvor loven erklærede et formål, og retten føler sig overbevist om, at den anklagede ikke har begået en handling for det ulovlige formål angivet.

1

Forsvaret af Double Jeopardy

En person kan kun prøves for en lovovertrædelse én gang, om de blev frikendt eller dømt for deres retssag. Hvis en person forsøges for en lovovertrædelse på en måde, der ikke er anke af den oprindelige høring, kan den anklagede kræve dobbelt fare. Dette omfatter retsforfølgning af den samme handling under navnet på en anden afgift. Ligeledes kan en person ikke pålægges en ny lovovertrædelse, hvis deres handling endnu ikke var ulovlig på det tidspunkt, hvor den blev udført.

+

Forsvaret af juridiske konflikter

Jeg har gjort denne vare en bonus, da det er et yderst sjældent og usandsynligt forsvar. Når en anklaget rejser forsvaret for juridisk konflikt, eller undertiden kaldes juridisk dilemma, hævder de, at uanset hvad de gjorde eller ikke gjorde, ville de have overtrådt en lov. Kort sagt var de i en helt uundgåelig lovlig kontrolkammerat, og en lov ville have været imod dem, uanset hvilken vej de vendte om. Normalt er en sådan situation et resultat af de mennesker, der gør jurisdiktionens juridiske kodeks ikke klart eller holistisk. Det adskiller sig fra forsvaret af nødvendigheden af, at for at forsvare nødvendigheden er det juridiske forløb uønsket, men i forsvaret af en juridisk konflikt er der slet ingen juridiske handling.

For eksempel har der været mange tilfælde i Asien, hvor voldtægtede, giftede kvinder er blevet anklaget for utroskab, men hvis de forsvarede sig mod deres aggressorer, kunne de (og i nogle tilfælde som Nazanin) være anklaget for angreb eller mord.

I Canada har jeg personligt bemærket et hul i loven, der kunne bringe dette forsvar om. Det er en anklagelig lovovertrædelse, straffes med fængsling for livet, at undlade at sprede sig fra en opstandszone, der erklæres under en proklamationslæsning. Men hvad nu hvis en person sprang nogen over lige som de kørte ud af zonen? Hvis de hjalp personen, kunne de betale omkostninger for manglende overholdelse af proklamationen, men hvis de forlod riotzonen, kunne de blive anklaget for et hit og løbe.

Domstole har været kendt for at acceptere dette forsvar, hvis de erkender, at den anklagede ikke havde nogen lovlig vej ud af situationen, og den anklagede tog vejen for det mindst alvorlige lovbrud. En sådan frifindelse resulterer ofte i ændringer i koden for at sikre, at situationen ikke sker igen.