10 Fakta om det engelske sprog du sandsynligvis ikke vidste

Engelsk er et ret vigtigt sprog, og det tales ret meget rundt om i verden. Har du nogensinde rejst til Europa, og har det svært at finde nogen, der ikke har mindst nogle engelsktalende færdigheder? Det er en temmelig vanskelig ting at gøre. På trods af engelsks vigtige rolle rundt om i verden er der mange interessante fakta om det sprog, de fleste mennesker ikke ved om.

10English er en Lingua Franca

Engelsk betragtes som verdens lingua franca. Det betyder, at det er det sprog, der bruges som en form for kommunikation mellem folk, der taler forskellige sprog. For eksempel kan en tysk og svensk måske ikke kende hinandens sprog, men der er en god chance for at de kan kende engelsk. Begge kan bruge engelsk for at kommunikere til hinanden. Dette er præcis, hvordan en lingua franca fungerer.

De fleste engelsksprogede er ikke-modersmålspersonale. Med andre ord blev de ikke født og opvokset på steder, hvor engelsk betragtes som modersmål. Det er også et fælles andet sprog at lære. Ifølge visse undersøgelser lærer 77 procent af europæerne engelsk som fremmedsprog, hvilket er mere end noget andet sprog undervist i skolen.

Engelsk er også det dominerende sprog for videnskaben. Internettet er også et sted hvor engelsk triumferer, da 80 procent af verdens oplysninger er gemt på engelsk. Journal research artikler er ofte stigende i antallet af engelske versioner bliver offentliggjort.

Hvorfor engelsk hersker over alle andre sprog har været genstand for debat blandt lærde overalt. Et fælles argument er, at omfanget af det britiske imperium i det 16. til 20. århundrede, hvilket gør det til et af de største imperier i menneskets historie, har bidraget væsentligt til dets arv i hele verden.

9English er et germansk sprog

Engelsk er et germansk sprog. Det betyder ikke, at det er tysk, men begge sprog kommer fra det samme modersmål.

Engelsk, mere specifikt, er et vesttysk sprog. Det er en gren af ​​den germanske sprogfamilie, der omfatter hollandsk og tysk. Det betyder, at disse sprog ligner hinanden i grammatik, ordforråd, syntaks og verbbrug. Har du nogensinde prøvet at lære tysk eller hollandsk? I så fald vil du bemærke, at visse karakteristika ved begge sprog virker mærkeligt kendt. Den germanske sprogfamilie omfatter også de nordtyskiske sprog på svensk, dansk, norsk, færøsk og islandsk. Tilsammen deler disse sprog et fælles modersprog kaldet Proto-Germanic, som efterhånden udviklede sig til alle de germanske sprog vi har i dag. Det er sikkert at sige, at engelsk har en ganske stor familie derude.

Engelsk har haft mere end 1400 års evolution for at blive det sprog, det er i dag. Sproget blev overført af anglosaksernes migration til de britiske øer fra Europa. Blandingen af ​​dialektene, der tales af disse mennesker, er, hvad der er dannet gammelt engelsk.

8English brugt til at have grammatisk køn

Hvis du nogensinde har forsøgt at lære et fremmedsprog, vil du bemærke, at de fleste sprog (især europæiske) har det såkaldte grammatiske køn. Når vi ser på engelsk nu, har grammatisk køn været begrænset til kønsspecifikke pronomen som "He" og "She." Nouns på moderne engelsk har ingen grammatisk køn, og standard "The" bruges som den endelige artikel for alle substantiver. Men det plejede aldrig at være sådan.

Gamle engelsk har udstrakt brug af grammatisk køn. Faktisk plejede engelsk at have tre kønsformer i sin grammatik. Nouns blev kategoriseret i disse tre klasser; maskulin, feminin og neutral. Adjektiver, artikler og grammatiske sager måtte være enige med de regler, der er forbundet med hver kønnordsklasse. Som du sikkert har lagt mærke til, er dette langt anderledes end engelsks grammatik i dag.

I old english var ordet for "sol" "sunne" og klassificeret som et feminint substantiv ved hjælp af den feminine bestemte artikel "s? O." Hvis vi skulle sige "solen" på gammel engelsk, ville det være " seo sunne. "På samme måde var ordet for" moon "" mona "og klassificeret som et maskulin navneord, mens ordet for" kone "var" wif "og klassificeret som et neutralt navneord. Begge substantiver skal have bestemte artikler, der er enige med deres køn. "Månen" ville så være "se mona", og "konen" ville være "thaet wif."

7English plejede at være virkelig kompliceret

Vi gik allerede over, at sproget plejede at have grammatisk køn, hvilket er noget helt fremmed for indfødte engelsktalere i dag. Men det bliver endnu skræmmere end det.

Gamle engelsk havde en kompleks morfologi. Det var et ekstremt bøjede sprog, hvilket betyder, at slutninger var knyttet til ord for at formidle, hvad der blev sagt. Nogle ender markerede ord for at angive hvilket grammatisk tilfælde de var i emne, direkte objekt, indirekte objekt, besiddelse og objekter af præpositioner. Dette gjorde det muligt for højttalere af old English at bruge ord i en sætning i en meget mere fleksibel rækkefølge. Ordens orden i moderne engelsk er meget vigtigere at formidle mening end old english.

For eksempel i den engelske sætning "Hunden gik til parken", kan vi se, at meningen er tydelig. Hvis vi skulle ændre sætningen, ændres betydningen drastisk. "Parken gik til hunden." Vi ved, at dette ikke giver mening i moderne engelsk, men på old engelsk ville substantiverne "hund" og "park" have haft ender på dem for at formidle hvad er emnet og hvad er den indirekte genstand.Derfor ville en sætning som "Parken gik til hunden" have været fuldstændig acceptabel i gammel engelsk.

Det bliver endnu mere crazy. Endene på disse ord skal være i overensstemmelse med kønnet af substantivet, tallet (entallet eller flertallet) og det grammatiske tilfælde. Alle disse forskellige kombinationer giver et imponerende antal måder at formidle tale på engelsk, og er langt mere kompliceret end moderne engelsks morfologi.

6Frisisk er det nærmeste sproget til engelsk

Fries er et andet vesttysk sprog, der tales i visse områder af Holland og Tyskland. Lingvistisk er det den nærmeste levende i forhold til engelsk og begge er en del af den angelsaksiske gruppe af sprog.

Selv om frimærke og engelsk er tilsvarende, anses de generelt ikke for gensidigt forståelige for hinanden. Det betyder, at en engelsktalende ikke let kan forstå det frisiske sprog og omvendt. De frisiske sprog har haft stor indflydelse på de sprog, der omgiver dem som hollandsk, dansk og tysk. Engelsk er også blevet adskilt fra frisisk i nogen tid, og indflydelsen af ​​andre sprog på engelsk har yderligere bidraget til, at engelsk bliver mindre ligner fries.

Dog kan fries og engelsk sammenlignes med følgende sætninger, der viser, hvor tæt begge sprog er til hinanden. Begge sætninger udtales stort set på trods af de tydelige staveforskelle:

Frisian: "Buter, brea, en griene tsiis er god Ingelsk en goed Frysk."
Engelsk: Smør, brød og grøn ost er god engelsk og god frise. "

5 Den normandiske erobring ændret engelsk drastisk

Den Normanske Conquest of England medførte mange ændringer på engelsk. Dette var den æra, hvor middel engelsk blev brugt i vid udstrækning, da gammel engelsk var blevet forenklet på grund af indflydelse fra norske bosættere på de britiske øer. Norse måtte kommunikere med engelsksprogede mens de var der, og assimilering af deres sprog med engelsk var ret nemt. Begge sprog er germanske, og det engelske og norske folk havde lignende kulturer.

Imidlertid kom normerne fra Frankrig. Normanerne bragte med sig det franske sprog, som er et romansk sprog, der stammer fra latin. Franskens indflydelse på det engelske sprog var langsommere, men det skete alligevel. Engelsk blev snart et andet sprog, og latin erstattede det som det sprog, der blev brugt i offentlige og officielle dokumenter. Hindringen på engelsk som et skriftligt sprog gav engelsk friheden til at ændre sig. Dette gjorde det muligt for grammatikken at blive stærkt forenklet for at kommunikere med folk, der ikke talte engelsk som deres modersmål. Yderligere invasion af norske folk, såvel som normans fra Frankrig, skubbede engelsk for at miste en masse af dens komplekse morfologi. Jo enklere sproget var, desto lettere var det at lære og kommunikere med det.

4Somme breve gjorde det ikke

Vi husker alle at lære alfabetet, da de var yngre. Vi plejede at (nogle af os stadig gør) recitere sangene og børnehaverne for at hjælpe os med at huske alle bogstaverne, og hvilke breve kommer efter den anden til alfabetisering. Men vidste du at engelsk havde breve, vi ikke har i dag?

Vi talte allerede om engelsk og mellem engelsk, men det vi endnu ikke har afsløret, er, at begge blev skrevet med symboler og breve, der ser fremmede ud til os i dag. De bogstaver, der almindeligvis kendes, er tornet, vinen, etet, asken, etalet og tornet med et slagtilfælde.

Tornet blev brugt til at repræsentere den hårde "th" lyd, som engelsk stadig har i dag. Hvis det stadig blev brugt, ville ordet "the" ligne "æ" i moderne stavning. På samme måde blev etet også brugt til at repræsentere "th" lyden på engelsk. Det eneste sprog, der stadig bruger disse symboler, er islandsk og færøsk, hvilket giver mening, da de betragtes som nogle af de mest konservative sprog i den germanske familie. Askesymbolet (æ) blev brugt til at repræsentere den korte "a" lyd som i ordet "kat", mens ethalen blev brugt til lyden "oe" som i ordet "phoenix".

Wynn blev brugt til udtalen af ​​moderne engelsk "w." Og tornet med et slag var en almindelig forkortelse for ordet "det." Forestil dig nu, om vi stadig brugte disse bogstaver i moderne engelsk stavning? Engelsk ville enten se temmelig fantastisk ud eller skræmmende til nogen, der ikke kender sproget.

3Kælterne ændrede også engelsk

Før de angelsaksiske bosættere tog deres vej til de britiske øer, var øerne allerede beboet af det stammelignende keltiske folk. Keltterne havde deres egne sprog, der var langt forskellige og fremmede sammenlignet med de angelsaxers germanske dialekter. På trods af forskellen begyndte de keltiske folk til sidst at tale, hvad der blev gammel engelsk. Men udskiftningen af ​​deres sprog med gammel engelsk kom med en pris. De keltiske sprog tilføjede deres egne oddities til engelsk.

Kelterne kan godt lide at sætte deres værker først i en sætning, så en sætning som "Jeg kan lide katte" med keltisk ordordre ville være noget som "jeg katte". De gjorde også noget, der ser meget godt ud af en engelsktalende. Kelterne vil gerne bruge "do" til spørgsmål og negation (jeg kan ikke lide katte). De fleste af os vil bemærke, især når man forsøger at lære et fremmedsprog, at denne "gør" -brug er ret unik for engelsk.

Faktisk er keltiske sprog og engelsk de eneste sprog i verden, der bruger "gør" på denne måde. Anvendelsen af ​​"gør" på engelsk er blevet ekstremt vigtig, når man forsøger at formidle mening.Vi ved alle, at ordene "Jeg løber ikke" lyder underligt og arkaisk sammenlignet med at sige "Jeg løber ikke." Når det kommer til den bizarre brug af "gør" på engelsk, har vi kelterne at takke for det.

2English brugt til at blive skrevet i runer

Vi har talt meget om gammel engelsk, og om bogstaverne, der ikke gjorde det til det engelske alfabet, vi bruger i dag. Hvad vi ikke har talt om er det skrivesystem, der blev brugt. Angelsaxerne brugte oprindeligt germanske runer til at skrive gammel engelsk. Disse runer blev brugt til skrivning af gamle germanske stammer, der levede i hele Europa på det tidspunkt. Det blev kaldt den ældste Futhark.

Angelsakserne vedtog deres egen form for runer ved hjælp af den ældste Futhark, som efterhånden ville blive kendt som den angelsaxiske futhorc. Denne version af runer var det system, der blev brugt til at skrive gammel engelsk fra omkring 5. til 10. århundrede. Det blev til sidst erstattet af en version af det latinske alfabet. Det latinske alfabet blev introduceret på sproget af irske missionærer, der ofte brugte latin.

Efter år 1000 er runerne næppe brugt som en form for skrivning. Runernes brug blev faktisk forbudt af King Cnut under hans tøj fra AD 1017 til AD 1036.

1English lavede mange kreolske sprog

Et kreolsk sprog er et sprog, der dannes, når to grupper af mennesker mødes, som ikke taler hinandens sprog. De to sprog blander og udgør en måde at kommunikere på, at hver gruppe kan forstå. Når sprogene begynder at blande, kaldes det sprog, der dannes, et pidgin sprog. Højtalerne af kreolske sprog er mennesker, der er decedents for mennesker, der begyndte at tale pidgin-sprogene, som de udviklede. Creole sprog har normalt udvidede vokabularier og et grammatiksystem med regler og funktioner, der ikke findes i pidgin-sproget.

Der er mindst 12 forskellige engelskbaserede kreolske sprog i verden. De dannede sig i områder, der var britiske kolonier i Caribien, dele af Afrika og Stillehavet. Det mest talte engelskbaserede kreolske sprog er jamaicansk kreolsk med over 3 millioner højttalere.

Det næste mest almindelige kreolske sprog er Bajan, der tales i Barbados. Der er også kreolske sprog baseret på engelsk tales i Sea Islands ud for kysten af ​​South Carolina, Georgia og Florida kaldes Gullah sprog. Sproget tales af efterkommere af enslavede afrikanere, der bor i disse områder.