10 måder engelsks alfabet kunne forbedre

Enhver der læser dette er formentlig bekendt med det latinske alfabet, der anvendes af det engelske sprog. Den består af 26 bogstaver, "A" til "Z". Alfabetet og alle dens bogstaver sporer deres oprindelse tilbage til fønikerne.

Det fønikiske skript var det første phonemic script, hvilket betyder, at bogstaverne eller tegnene svarede til lyde. Over tid spredte dette script til Europa, hvor det blev vedtaget af grækerne.

Grækerne ændrede det ved at fjerne unødige breve og tilføje bogstaver, som vokaler, at de havde brug for. Til sidst lavede dette alfabet sin vej til Italien, hvor romerne spredte det gennem deres store imperium. Således har vi det latinske alfabet, som bruges af mange vestlige sprog, med forskellige modifikationer.

Denne liste tager et kig på nogle af de måder, som alfabetet endnu ikke kunne forbedre.

10 Tabe bogstavet 'C'

Fotokredit: nps.gov

Bogstavet "C" er uden tvivl et af få unødvendige bogstaver. Det gør de samme lyde som bogstaverne "K" og "S." Da det ikke giver en unik lyd, hvorfor har vi det i vores alfabet?

Det startede i det fønikiske alfabet, oprindelsen af ​​vores nuværende latinske alfabet, og blev faktisk brugt mere som en "G." For senere at skelne mellem de to bogstaver blev en bar klistret på "C", hvilket er, hvordan vi får "G", den stemte modstykke af "C."

Da alfabetet spredte sig over Europa på de britiske øer, tilføjede forskellige kulturer og deres sprog deres eget spin til "C." Efter mange års maskering, udveksling, tilføjelse og ændring fik vi endelig den forskellige, men undertiden forvirrende, bogstav "C .”

Bestræbelserne på at fjerne "C" går tilbage så langt som det 18. århundrede. Stiftende far Benjamin Franklin fortalte for fjernelsen af ​​"C." Han kæmpede faktisk for et helt nyt alfabet. Franklins alfabet fjernede seks bogstaver: C, J, Q, W, X og Y. Efter hans mening var de enten forvirrende, eller deres lyde kunne laves af andre bogstaver, der allerede var i alfabetet.

Hvis der ikke blev foretaget nogen ændringer, vil der helt sikkert ikke være noget nu. Men det er interessant at træde bak og indse hvor mange ord can gå uden Kalling på redundansy af bogstaverne "C."

9 Løs bogstaverne 'Q'

Meget som bogstavet "C" kunne bogstavet "Q" fjernes fra det engelske alfabet. Med få undtagelser kan den ikke bruges uden vokalen "U" efter den. I disse tilfælde kan lyden laves ved at kombinere "K" og "W": / kw /.

Så kunne "quilt" blive "kwilt" og "bekendtskab" kunne blive "akvaintance." Det kan se lidt sjovt ud, men fonetikken er den samme. For ord, der ikke gør / kw / lyd, som "etikette" eller "barok", kan andre bogstaver erstattes. I disse tilfælde ville bogstavet "K" være tilstrækkeligt: ​​"etiket" / "etikette" og "baroke".

Hvis brevet er så overflødigt, hvorfor er det stadig rundt?

Bogstavet "Q" går tilbage til græsk. Det blev brugt foran bestemte vokaler, når man rundede en "C" eller en "G" lyd. Til sidst begyndte "C" at påtage sig mange af disse opgaver (og til sidst opstod brevet "G"), og "Q" faldt ved vejen. På trods af at de blev kastet til side for længe siden, fandt engelsk en måde at få det til at fungere.

8 Tabt bogstavet 'X'

Brevet "X" kan uden tvivl fjernes, fordi dets lyd kan replikeres ved at kombinere to andre bogstaver, "K" og "S." "Øvelse" let kunne blive "øvelse" eller "exit" kunne skrives "eksit."

I andre tilfælde tager "X" lyden af ​​en "Z" som i "xylofon". Der er flere andre lyde "X" kan lave, men de kan næsten alle kopieres ved at bruge andre vokaler.

"X" startede i det fønikiske alfabet og blev snart vedtaget af grækerne for at lave deres brev "Chi." Det Chalcidian-alfabet, der er relateret til det græske alfabet, brugte også brevet til at passe deres behov. Til sidst lånte romerne fra begge og skabte vores brev "X."

Men overflødigt eller ubrugeligt bogstavet "X" kan være fonetisk, der er ingen måde at det går overalt. Hvordan ville vi underskrive vores breve? Eller gør matematik? Hvad vil X-Menne blive kaldt eller generationen efter Baby Boomers? Hvordan ville pirater vide, hvor de skulle finde skatten?

7 Måske taber man brevet 'W'

Et andet brev, som eventuelt kunne gå væk, er "W." Når du holder øje med det, er alt du virkelig gør, når du laver "W" lyden, at du blander to vokaler sammen. "Wa-" i "vand" lyder som "u-ater", hvis du skulle udtale "U" som i "Uber", bare rigtig hurtigt. Faktisk er det sådan i mange sprog. For eksempel er "vand" på spansk agua, udtales "agwa."

Historien bag bogstavet "W" er lang og kompleks. Det begyndte på latin udtalt som / w / og blev skrevet som bogstavet "V." Så begyndte den lyd vi forbinder med "V" i dag (/ v / som i "grib").Snart fulgte vokalen "U" efter.

Til sidst tilpassede normanerne det latinske alfabet for at passe deres germanske sprog. Da de besejrede England, kom deres alfabet over med dem og erstattede de keltiske skrifter. Det gav brevet "W" udtalt som / w /, et hjem i det latinske alfabet, der blev brugt af engelsk.

6 Skriv et brev til 'TH'

En ting, der er noget uhyggelig med engelsk stavning, er, hvordan vi kombinerer bogstaver for at lave lyde, selvom de to bogstaver ikke rigtig gør lyden. Med / th /, kombinerer vi bogstaverne "T", som gør / t / lyden som i "billet" og "H", hvilket gør en voiceless / h / sound som i "vane".

Hvis du udtaler dem rigtigt mod deres lyde, får du ikke noget af de / de lyde, du hører, når du siger "ting" eller "det". Med så mange ord som bruger lyden / / hvorfor er det ikke t der et særskilt brev til det?

Hvis vi kan have overflødige bogstaver som "C" og "X", hvorfor skal vi sætte disse bogstaver sammen for at lave en separat lyd? Andre sprog har breve til at tegne lyde fra kombinationer af bogstaver. For eksempel har tjekkiske bogstaver i sit alfabet for at repræsentere / ch /, / sh /, og / zh /, som alle skal foretages på engelsk ved at kombinere bogstaver.

Det lyder måske skørt. Men når du analyserer det internationale fonetiske alfabet (IPA), andre sprogs alfabeter og argumenterne for tidligere reformforslag, er det faktisk lidt fornuftigt. For det første har IPA to specialtegn for / th / (voiced som i "fathom" og voiceless som i "thanks").

For det andet har der været tidligere bogstaver (og sparsomt i nutiden) samt reformer for at forsøge at etablere breve. En reform er Benjamin Franklins ovennævnte forslag om at ændre det engelske alfabet i det 18. århundrede.

Der er dog allerede to bogstaver, der får jobbet gjort: torn og et. De blev engang brugt på mange sprog, herunder engelsk tilbage på dagen. Nu bor de kun i Skandinavien.

5 Skriv et brev til 'SH'

Det samme argument gælder for lyden / sh /. Det gøres ofte nok på engelsk, så det kan have sit eget sted i alfabetet, men vi sætter stadig de to bogstaver sammen, kaldet en digraph, for at få den lyd, vi ønsker.

Sommetider er symbolet "š" brugt til at betegne lyden / sh /, som i "shake" eller "vicious." Det bruges ganske ofte i slaviske sprog.

Det meste af tiden er imidlertid repræsenteret af symbolet for "esh." Denne "langstrakte s" -type karakter stammer fra latinskriptet, så det er mere hjemme på engelsk end "š." Det er sådan, at IPA repræsenterer lyden.

4 Skriv et brev til 'CH'

I dette sidste kig på digrafer ser vi, at vi sætter "c" og "h" sammen på engelsk for at gøre lyden / ch / der høres i "chance" og "catch." IPA repræsenterer lyden ved at kombinere "t "Og esh.

Som med / sh / lyden repræsenterer mange af de slaviske sprog / ch / med en enkelt karakter. På samme måde har det spanske sprog et sted i sit alfabet for / ch / lyden. I stedet for en enkelt karakter er den imidlertid skrevet ligesom i engelsk, der kombinerer "c" og "h."

3 Opret et symbol for "The"

Fotokredit: npr.org

Lad os se kort på symboler, som engelsk ofte bruger til at repræsentere ord. Artiklen "og" er almindeligvis skrevet som "&" og ordet "at" er almindeligvis skrevet med symbolet "@." I modsætning til symboler som "#" - hvilket kan betyde pund, tal eller hashtag et par symboler "&" og "@" repræsenterer næsten aldrig nogensinde et andet ord eller en mening.

Som "og" og "på" er to af de mest almindelige ord på engelsk, giver det mening for dem at have en genvej. Men hvorfor kan ikke "den" et ord, der bruges lige så ofte, også have sit eget symbol?

Dette spørgsmål blev stillet af en australsk mand ved navn Paul Mathis. Som vist på billedet ovenfor skabte han et tegn, der ligner en hovedstad "T" med den nederste halvdel af et lille bogstav "h". Hans begrundelse er, at det ville være en nyttig genvej til det mest almindelige ord på engelsk, ligesom "&" Og "@" gør det samme i digital kommunikation.

Dette var i 2013, og hidtil har det ikke taget af. Det vil nok ikke af flere grunde, det største er, at folk normalt er modstandsdygtige over for at ændre noget om alfabetet eller stavemåden. Det ville bare aldrig få trækkraft.

2 Sorter 'G' og 'J'

På engelsk gør bogstavet "g" en / g / lyd, der høres i "golf", "alligator" og "gulag". Bogstavet "j" laver lyden i "gelé" og "jonglere". højttalere ved også, at "g" kan lyde som "j", afhængigt af kontekst og stavemåde. At lære reglerne er ikke for svært, og det tager ikke engang en stor indsats. Du lærer bare, at "giraf" lyder som "jirafe", og du går videre.

Men hvad er der så galt med at holde lydene adskilt? Hvorfor kan du ikke stave "giraffe" med "j" eller "grunge" som "grunje"?

Meget af det har at gøre med ord oprindelse. Ord, der kommer fra tysk, udtales sædvanligvis med / g / i "ged", mens ord med latinske rødder følger de bløde "g" -regler, som ordet "kæmpe".

Som med så meget engelsk er der dog altid undtagelser og uregelmæssigheder, og det er helt sikkert tilfældet med disse to bogstaver. For dem der forsøger at lære engelsk, kan det gøre det sværere, hvilket er en grund til at regulere udtalelserne af disse breve kan være en god ting.

Men med så mange regler på plads allerede, ville forsøger at ændre dem nu skabe en enorm forvirring.

1 Y: vokal eller konsonant?

I folkeskolen lærer mange mennesker, at der er 26 bogstaver i alfabetet. Fem af dem er altid vokaler, men der kan være seks vokaler: A, E, I, O, U, og nogle gange Y.

Konceptet "undertiden" Y "er interessant. Uden tvivl er "Y" kategoriseret periodisk som vokal på grund af den måde, det lyder som en lang "E" i slutningen af ​​ord som i "forståeligt", "undskyld" og "venlig" eller som en kort " Jeg "som i" rytme. Ofte er det nok en konsonant, som i "ung", "længes", "gul" og "æggeblomme".

Det ville være interessant at se en version af engelsk, hvor "Y" blev givet et bestemt sted, sandsynligvis blandt konsonanterne. Dette kunne betyde, at "salme" ville være "himn" eller bare "ham". Som et andet eksempel kunne "skræmmende" blive skrevet som "scarie".

I sidste ende er det op til kontekst at afgøre, om "Y" er en vokal eller en konsonant - medmindre du er på Lykkehjul, i hvilket tilfælde "Y" er en konsonant, og du behøver ikke købe den.