Del:
Top 10 undervands- eller subglaciale vandlegemer og vandfald
Forestil dig at du dykker under vandet, og du kommer pludselig over en flod under overfladen. Det er underligt, ikke? Sådanne fænomener kan dog og forekomme i naturen.
Undervands floder er ikke de eneste bizarre ting, du kan finde under bølgerne. Der er også søer under gletschere, vandfald under havets overflade og et hav dybt inde i Jordens kappe. Her er ti pools, floder, søer og vandfald, der ligger lige under en anden flod, hav eller gletscher.
10 Cenote Angelita
Cenote Angelita (Angelita betyder "Little Angel") er en af cenoterne i Mexicos Yucatan Peninsula. En cenote er næsten som et vaskehul bortset fra at det er fyldt med vand. Det dannes, når en svag kalksten kollapser og udsætter grundvandet nedenfor.
Cenote Angelita indeholder faktisk en saltvandsflod i bunden. Det er adskilt fra ferskvandet ovenfor ved en haloklin, en dødbringende mol af hydrogensulfid, som indeholder en blanding af begge farvande.
Haloklinen er så tåget, at det er umuligt at se igennem det uden en lommelygte. Det er også giftigt. Udover at fungere som en naturlig barriere mellem frisk og saltvand, virker haloklinen også som de facto havbunden af ferskvandsdelen og stopper lettere genstande, der falder ind i cenoten fra at nå saltvandet nedenfor.
9 Lake Whillans
Lake Whillans er placeret under Ross Ice Shelf i det vestlige Antarktis. Forskerne mener, at det ligger mellem 10 og 25 meter dybt, selvom de fandt det kun at være 2 meter dybt, da de borede ind i det for første gang i januar 2013. Det betyder ikke det er dog ikke dybere på andre områder.
Vandprøver hentet fra søen afslørede tilstedeværelsen af mikrober, der har udviklet sig til at overleve uden behov for sollys. Disse mikrober foder på fossiliseret pollen, der er blevet begravet under isen i over 34 millioner år.
Drilling 730 meter (2400 ft) for at nå en 10 meter dyb (33 ft) vandkrop i nærheden, forskere fandt flere mikrober, krebsdyr og nogle små, mærkelige udseende fisk med store øjne. Forskere kunne ikke helt sikkert sige, hvorfor disse fisk har usædvanligt store øjne, men det kan være forbundet med deres mørke habitat.
Den største af fiskene var også gennemskinnelig, og deres indre organer kunne ses udefra. Denne farveløshed menes at være resultatet af utilgængeligheden af hæmoglin, proteinet der gør blod rødt. Forskerne kunne imidlertid ikke bekræfte, om denne gennemskinnelige fisk var en ny art.
8 Hamza River
Der er en flod på 4.000 meter (13.000 ft) under Amazon-floden i Brasilien. Denne flod er 5.950 kilometer lang, som er lang, men stadig kortere end Amazonas. Det kaldes uofficielt Hamza-floden til ære for geofysikeren Valiya Hamza.
Amazonas kan slå Hamza i længden, men sidstnævnte trounces den tidligere i bredde. Det er 200 km bredt på det smaleste og 400 km (250 mi) bred på sin bredeste, dværgende selv den mægtige Amazon. Amazon vinder dog i enhver anden kategori. Vand strømmer gennem Hamza med en million gallons per sekund, hvilket er alt for lille i forhold til Amazonas strømningshastighed på 35 millioner gallon pr. Sekund.
Vand rejser ikke engang mere end 100 meter (330 ft) om året i Hamza, hvilket har fået nogle forskere, herunder professor Hamza, til at hævde, at det ikke teknisk kvalificerer som en flod. Bare 100 meter om året er en uhyre langsom fart for en flod. Selv gletsjere dækker mere end den afstand i et år. Hamza's ekstremt langsomme strømningshastighed kan skyldes, at den strømmer gennem porøse klipper og ikke åbner plads som Amazonas.
7 Danmark Strait Cataract
Skriv "det højeste vandfald i verden" i din søgemaskine, og det vil sandsynligvis vende tilbage med Angel Falls i Canaima National Park, Venezuela. På 979 meter er Angel Falls utroligt højt så højt, at noget af dets vand fordampes, før det når bunden. Det er imidlertid ingen kamp for den 3.500 meter lange (11.500 ft) Danmarks Straatkatarakt under Atlanterhavet mellem Grønland og Island.
Danmarks Straatkatarakt er resultatet af det køligere vand i Grønlandshavet, der møder Irmeringshavets varmere vand. Som vandet mødes, glider det køligere og tættere vand i Grønlandshavet skarpt ned til havbunden og skaber vandfaldet. Vandet forbliver ikke, hvor det er efter at have ramt havbunden. Det rejser sydpå og stiger til overfladen for at erstatte det varmere vand, der rejser nordpå, og processen fortsætter.
6 Navnlig Flod Under Sortehavet
Der er en flod, der flyder under Sortehavet. Den navngivne flod er ikke din gennemsnitlige undervandsflod. Det har vandfald og strømfald langs dens længde. Havde det været overjordisk, ville det have været den sjette største flod i verden med hensyn til, hvor meget vand strømmer gennem det. Det har ti gange mere vand end Rhinen, som er Europas største flod.
Floden er op til 35 meter dyb og 1 kilometer lang og strømmer lige på Sortehavet. Dette er muligt takket være dens store saltholdighed, som forhindrer, at vandet blandes med Sortehavet. Det blev observeret af forskere fra University of Leeds, som spores det med en robot ubåd i 60 kilometer (37 mi), indtil den spredte ud i dybhavet.
5 Nigardsbreen Ice Cave Pond
Ice grotter er huler fundet inden for gletschere. De dannes, når vand smelter indgangspunkt for at passere gennem gletscherne.Vandet kan smelte af selve gletscheren eller komme fra en flod eller et hav, hvor gletscheren slutter. Isgrotter findes i flere lande tæt på Arktis og Antarktis, men turister foretrækker dem, der findes i Norge og Island.
En af disse ishule blev fundet i 2007 i Nigardsbreen-glacierområdet i Norge. Det har et kammer på 8 meter højt og 20 med 30 meter (66 x 98 ft) i området. Denne hul indeholder endda en dam. Dammen blev dannet, efter at vand fra smeltebræderen smeltede et indgangspunkt og begyndte at akkumulere under det, fordi det ikke kunne strømme andre steder. Dammen opvarmer luften inde i hulen, hvilket gør at gletscheren yderligere smelter indefra og øger mængden af vand i dammen.
4 Hot Tub af fortvivlelse
Hot Tub of Despair er en saltvandspølje 1.000 meter (3300 ft) under overfladen i Mexicogolfen. Forskere mener, at det blev dannet for millioner af år siden, da Mexicogolfen fordampede og efterlod salthuller. Saltet blev snart nedsænket og i sidste ende blev en undervands pool, da vandet vendte tilbage.
At have en usædvanlig høj salttæthed er den afgørende karakteristik af saltlagepuljer. Nogle er så tætte, at undervandsfartøjer kan "lande" på dem. Hot Tub of Despair er fire gange saltere end det omkringliggende hav. Det mangler ilt, men er rig på hydrogensulfid og metan, som næsten altid er katastrofale for det marine liv.
Uheldige fisk og krabber, der tør at svømme i poolen, forlader næsten aldrig i live. Poolens høje saltindhold efterlader også deres kroppe bevaret i årevis. Andre organismer som bakterier, muslinger og rørorm har dog tilpasset sig for at leve ved siden af poolen.
3 Lake Vostok
I 1990 borede russiske forskere ved Vostok Station i Antarktis for iskerner, da de opdagede tilstedeværelsen af en sø lige under deres station. Søen blev navngivet søen Vostok, efter forskningscentret, selvom nogle foretrækker at kalde det sø øst. Det er 240 kilometer langt og 50 kilometer bredt og indeholder over 5.400 kubik kilometer (1.300 mi) vand.
Hvordan Vostok-søen blev dannet forbliver en spekulationskilde, selvom de fleste forskere er enige om, at det kom efter vulkansk aktivitet, smeltede gletsjere i vand. Dens tid for dannelse er et andet mysterium. Nogle forskere mener, at det blev dannet for 30 millioner år siden, mens andre mener, at det blev dannet som "for nylig" som 400.000 år siden. En ting forskere er enige om er, at søen sandsynligvis indeholder unikke organismer, der har udviklet sig adskilt fra dem, der findes andre steder på Jorden.
Russiske forskere udvandt vand fra søen i februar 2012 efter at have boret gennem 3 769 meter (is). Et år senere meddelte de opdagelsen af en ukendt bakterier fra vand udvundet fra søen. Der er imidlertid bekymringer, at bakterierne måske ikke kommer fra søen og måske endda være blevet introduceret i det ved forurenede øvelser og frysebestandige væsker, der anvendes under boringen.
2 Navnlig Lake Under Antarktis
Søen Vostok er den største subglacial sø i Antarktis. Denne ukendte sø er den næststørste. Forskere har ikke faktisk set denne sø eller bore vand fra det, men de etablerede sin størrelse og eksistens ved at analysere satellitbilleder af isen dækker Antarktis.
De bemærkede, at toppen af isen i nogle områder havde fordybninger, der var i overensstemmelse med dem, der ses over andre kendte subglacial søer. Forskere mener, at denne navngivne sø har form af et bånd. Det er en 100 km lang og 10 km lang bredde.
Selve søen har flere feedere, der rejser over 1.000 kilometer (600 mi). To af disse feedere kan endda kanalisere vand fra søen ind i havet. Forskere håber at bore i søen i de kommende år og finde ud af om det indeholder unikke livsformer, der ikke ses andre steder på Jorden.
1 Et hav inde i jordens kappe
Hvordan nåede vand til planet Jorden? Ingen kan sige sikkert, men de fleste forskere siger, at nogle isete kometer styrtede ned i vores planet.
Ifølge Steve Jacobsen og andre forskere fra Northwestern University, kan vandet på jorden dog være fra Jorden selv. Forskerne har bevis for, at der er et hav 660 kilometer (410 mi) under jordskorpen, i et område af kappen kaldet overgangszonen. Dette hav indeholder tre gange den mængde vand, der findes i alle verdenshavne kombineret.
Vandet er inde i et mineral kaldet ringwoodite og bringes langsomt over jorden ved geologiske aktiviteter som jordskælv og udbrud af vulkaner. Udover at give havets hav med vand, tror forskerne også på, at dette hav også regulerer vandet over jorden. Hvis det ikke var tilfældet, ville verden have været dækket af vand.