10 grunde til at blive virkelig spændt om Trappist-1

10 grunde til at blive virkelig spændt om Trappist-1 (Plads)

Med de tilsyneladende endeløse overskrifter, der omgiver opdagelsen af ​​syv nye planeter af jordstørrelse, der drejer sig om stjernen TRAPPIST-1, kan man undre sig: "Hvad er alt for meget?"

Svaret: Denne opdagelse er et "afgørende skridt" mod at finde udenjordisk liv i universet, ifølge Amaury Triaud, en astronom ved University of Cambridge. Og selvom denne spændende nye opdagelse viser sig at være endnu en skuffende død i den søgning, har det fejende konsekvenser for videnskabens fremtid.

10Atmospheres Mangler tykke hydrogenlag

Fotokredit: ESO / N

Forskere har allerede bekræftet, at mindst to af planeterne, der kredser om TRAPPIST-1 (hvis størrelse for sammenligningens skyld ville være golfbold, hvis vores Sun var størrelsen af ​​en basketball) ikke er fuldstændigt omsluttet i lag tykt hydrogen -så de har sandsynligvis et stenet terræn, ligesom jord.

Selv om dette ikke nødvendigvis ringer som de mest iboende spændende nyheder, hjælper det med at udelukke muligheden for, at disse planeter er simpelthen store kugler af gas, hvilket selvfølgelig vil gøre dem ude af stand til at være vært for livet.

Gasplaneter findes almindeligvis kredsløbende stjerner af denne størrelse, og de syv planeter er undtagelser fra en fælles regel, der fører forskere til at tro, at der kan være langt mere beboelige planeter end oprindeligt forudsagt.

9A kombineret forekomst af ozon og metan

Fotokredit: JPL / NASA

Det tager en særlig blanding af specifikke variabler for en planet at være potentielt gæstfri for livet. Ikke for varmt, ikke for koldt. Ikke for gasformigt, ikke for solid. Der skal være et relativt stenede landskab, masser af lys, en atmosfære af ideel tykkelse, der fremmer et tempereret klima og vand, der kan opsamles i søer, haver eller oceaner.

Tilstedeværelsen af ​​ozon (som kan være et biprodukt af ilt produceret af fotosyntetiske planter) i atmosfæren giver et uvurderligt beskyttelseslag mod de skadelige virkninger af solens ultraviolette (UV) stråling.

Forskere er overbevist om, at de vil finde en kombination af ozon og metan i atmosfæren af ​​mindst tre af de nyligt opdagede planeter, hvilket gør dem gæstfrie til livet.

Derudover vil tilstedeværelsen af ​​methan og oxygen sammen i luften af ​​et eller flere af planeterne pege på, at der er en usynlig livskilde, der supplerer disse gasser. "Hvis du har en kombination af ozon og metan i nærværelse af kuldioxid og vand, har du kun en åbenbar forklaring," siger astronom Michael Gillon fra universitetet i Liège i Belgien. "Det er livet."


8 "M-Dwarf" Stjerner Sidste Længere, hvilket betyder mere tid for livet til at danne

Fotokredit: JPL / NASA

TRAPPIST-1 er klassificeret som en "M-dwarf" -stjerne. Disse stjerner er ekstremt almindelige i universet og har en tendens til at være relativt små og svage. TRAPPIST-1 er også blevet klassificeret som en "ultra cool" M-Dwarf-stjerne, så det er den koldeste en stjerne kan være.

M-dværge er berygtede til at brænde deres nukleart brændsel relativt langsomt sammenlignet med varmere, lysere stjerner som vores Sun-så de kan kaste lyset på deres banebrydende planeter i utroligt lange perioder, selv trillioner af år.

(Som sammenligningspunkt har vores Sun kun eksisteret i ca. 4,6 milliarder år og forventes at brænde ud i yderligere fem.)

Denne lange levetid betyder, at komplekse biologiske liv har mere tid til at "udvikle sig fra damskum," siger Dr. Seth Shostack, en astronom ved SETI instituttet. "Hvis du leder efter kompleks biologi, kan ældre være bedre."

7Ny mulige indsigter i planetformationen

Fotokredit: ESA / Hubble

Opdagelsen er allerede en vigtig gevinst for videnskab, fordi selvom planeterne viser sig at være ufrivillige i livet, vil denne opdagelse uden tvivl give forskere et ideelt scenario til at teste en bred vifte af hypoteser.

TRAPPIST-1-systemet kunne sammenlignes "ikke kun til jorden og til vores solsystems øvrige jordplaneter", siger Michael Gillon, "men også til dem selv."

Da disse planeter antages at have dannet sig fra samme protoplanetiske disk (en roterende disk af tæt gas og støv omkring en nydannet stjerne), er videnskabsmændene overbevist om, at de små men afgørende forskelle i den kemiske sammensætning og atmosfæren på hver planet vil give væsentlig indsigt ind i planeternes historier og evolutioner.

Disse oplysninger kan så igen bruges til at analysere udviklingen af ​​andre planeter bedre og øge vores viden om universet som helhed.

6A klarere vision af fjerne verdener

Fotokredit: ESO / M. Kornmesser

Dette nyfundne system vil også sandsynligvis blive brugt som en værdifuld model, hvorfra man kan udtrække data, der kan hjælpe os med at få en dybere forståelse af planeter og galakser langt længere væk, især når det gælder livsøgen.

TRAPPIST-1 er, hvor forskere vil teste deres "håb og ønsker og frygt for planeter, der kredser om disse meget kolde, meget lavmassede M dværgstjerner", siger Sara Seager, en planetarisk teoretiker ved MIT.

I et bedste tilfælde vil forskere finde idiotiske og ubestridelige tegn på livet. Et worst case scenario er dog stadig ret godt: Det er muligt, at forskere måske ikke kan bestemme, om ilt, der findes på en af ​​TRAPPIST-1's syv planeter, produceres eller forbruges af et livsform eller ej. Det er stadig ret gode nyheder, Seager forsikrer os, den eneste ulempe er, at det vil tage mere tid at undersøge kilden.


5 Der er sandsynligvis langt flere jordplanerede planeter end tidligere forestillet

Fotokredit: JPL / NASA

Selvom forskere har længe antaget, at der findes masser af jordstørrelsesplaneter i universet, indtil opdagelsen af ​​TRAPPIST-1-systemet blev disse unikke planeter antaget at være få og langt imellem.

Nu, da TRAPPIST-1-systemet er blevet opdaget så tæt på vores eget, betyder simple sandsynlighedslove, at der er flere sådanne systemer, end man tidligere havde forestillet sig.

Der er sandsynligvis flere M-dværgstjerner med lignende kvaliteter i universet end tidligere beregnet også. Det betyder, at vi har flere chancer for at finde udenjordisk liv, og forskere, der har søgt efter radiosignaler frembragt af fremmede livsformer, kan have kigget på de forkerte steder hele tiden.

4Nasas storhed Spitzer Space Telescope er blevet bekræftet

Fotokredit: NASA / JPL-Caltech

Mens størstedelen af ​​krediten for denne opdagelse rent faktisk skal henvende sig til de mænd og kvinder, der har kvæget med dette projekt i flere måneder, skal der gives en vis kredit til det utroligt kraftfulde og fantastiske Spitzer Space Telescope (SST), som gjorde det muligt at finde opdagelsen.

Lanceret i 2003 har dette infrarøde rumteleskop fanget og overført nogle af de mest fascinerende mysterier i rummet i de sidste 14 år, mens de rejser i en heliocentrisk kredsløb.

Bevæbnet med et infrarødt array kamera, et infrarødt spektrografi og et multiband-billedfotometer, kan SST fange inspirerende billeder i levende detaljer, herunder i et af sine mere berømte fangster, lys udsendt fra exoplaneter, hvilket gør det til første gang ekstrasolar planeter havde nogensinde været visuelt set.

Hver planet i TRAPPIST-1-systemet kunne detekteres på grund af små dips i TRAPPIST-1's lys. Disse dips, der skete hver gang en af ​​planeterne krydsede mellem stjernens ansigt og SST's gigantiske linse, blev sendt tilbage til NASA, hvor de blev analyseret for at estimere størrelsen og massen af ​​hver planet.

3 Systemet, 40 lysår væk fra jorden, er relativt tæt

Fotokredit: NASA / JPL-Caltech

Universet, i al sin ekspansive herlighed, indeholder utvivlsomt utallige planeter, der ligner de fundne kredsløb TRAPPIST-1. Det er dog meget sjældent, at vi kommer på tværs af sådanne planeter så tæt på os.

40 lysår er intet at scoff på. Ved hjælp af moderne teknologi vil det tage omkring 44 millioner år at rejse 235 billioner kilometer væk fra Jorden. På kosmiske vilkår er der dog 40 lysår væk relativt nært, så forskere vil kunne danne konklusioner om vores eget solsystem, såvel som planetariske systemer, der er langt vanskeligere at se på, baseret på data opnået fra TRAPPIST-1 systemet.

Ideelt set vil nærværet af TRAPPIST-1 systemet til Jorden lade forskere bedre forstå, hvordan dværgplaneter, asteroider, satellitter, kometer og circumstellar diske danner og interagerer med hinanden.

2A Platform, hvorfra man bedre forstår atmosfærer

Fotokredit: NASA / JPL-Caltech

Meget på samme måde hjælper denne opdagelse os med bedre at forstå andre planter i universet, det vil også sandsynligvis hjælpe os med bedre at forstå deres atmosfære også.

Det er vigtigt at huske, at disse er de første jordstørrelsesplaneter, der er blevet opdaget i kredsløb om denne særlige type stjerne på, bare den rigtige afstand. Det betyder, at deres atmosfærer vil give os vigtige oplysninger om andre tilsvarende planeter, hvilket igen vil gøre det muligt for os at analysere kemikalierne, Äúfingerprints, der er bagved af vand, metan, ilt, ozon og andre komponenter i en planet atmosfære.

Faktisk giver TRAPPIST-1 systemet, Æone de bedste muligheder i det næste årti for at studere atmosfærerne omkring planeterne i jordens størrelse, siger Nikole Lewis, en astronaut ved Space Telescope Science Institute i Baltimore, Maryland.

Forskere vil også se på planets temperaturer og overfladetryk, som er afgørende for at afgøre, om de er beboelige eller ej.

En af planeterne kunne indeholde vand

Fotokredit: ESO / M. Kornmesser

I deres søgen efter at finde tegn på fremmede livsformer på fjerne planeter eller klipper, begynder forskere næsten altid med en simpel test: Er der eller kan der være flydende vand til stede?

Og mens nogle planeter som Mars og Venus formodes at have været hjemme for flydende vand, mangler en mangel på ozon sammen med andre beskyttelseselementer de fleste forskere at tro, at ethvert potentielt liv, der ville have dannet, været død i nogen tid - ude af stand til at overleve den sol- og kosmiske stråling, der har ramlet planetens overflade uhindret.

Selv om det er muligt, at der kan findes flydende vand på alle syv planeter i TRAPPIST-1-systemet, er chancerne for at finde vand (og efterfølgende liv) størst med de tre planeter, der ligger inden for den "beboelige zone" hvor det ville være for varmt eller for koldt for flydende vand at danne og samle i søer, floder eller oceaner.