Del:
10 overraskende måder din hukommelse kan mislykkes dig
Hukommelsen er ikke perfekt. Over tid vil mange af dine minder forsvinde. Som et resultat kan ting, du vidste godt, blive fjernt nok til at gøre en stor indsats for at huske dem.
Men nogle minder forlader dig aldrig og er lige så mindeværdige som den dag de først blev oplevet. Hvorfor sker dette? Psykologer har mange teorier om hvorfor den menneskelige hukommelse er sådan her, og nogle af deres ideer kan overraske dig.
10 Absent-Mindedness
Manglende sind er oplevet af mange mennesker. Når du er meget interesseret i en ting, vil du sandsynligvis ikke være opmærksom på, hvad der foregår omkring dig. Dette skyldes, at din opmærksomhed er delt. Når du er helt fokuseret på en ting, vil din hjerne ikke kunne spare ressourcerne for at huske, hvad der foregår mere.
Et eksempel på dette er "change blindness", hvor du ikke er klar over, at noget ændres, fordi du er for fokuseret på en ting. Videoen ovenfor er en sjov måde at teste din evne til at undgå forandringsblindhed.
Hvorfor oplever vi denne effekt? Forskere mener, at dette sker, så vi ikke kan huske alle de kedelige øjeblikke i vores liv - f.eks. Vaskekasser og tøj. Hvis vi skulle huske alt dette, ville vores tanker være så rodet med meningsløse minder, at der ikke ville være plads til de ting, vi vil huske.
9 Tip af tungen
De fleste mennesker vil have oplevet at huske noget kun for at indse, at du ikke har husket det hele. Det føles som om du ved hvad du vil sige, men du kan ikke hente de korrekte ord for at sige det.
En variation er at indse, at du ved noget, men du er ikke i stand til at huske hvad det er. (Forvirrende, ikke?) Nogle gange kan du måske huske irrelevante lignende ting i stedet for den nøjagtige ting, du vil huske. Fænomenet "tip of the tongue" har også vist sig at være værre hos ældre voksne.
Hvorfor sker dette? Videnskabsfolk mener, at når vi ser noget, husker vi ikke umiddelbart alt, der er relateret til det, fordi vores hjerner konstant ville minde os om alle de gange vi spiste mad hver gang vi så en plade!
En nyttig måde at komme rundt på er at forsøge at huske, hvor mange stavelser der er i ordet, du vil sige, og hvilke bogstaver den består af. Nogle gange kan dette jogge din hukommelse nok, så du kan huske, hvad du ønskede at sige.
8 Sleeper Effecten
Selvom du måske ikke kan indrømme det, har mange mennesker oplevet dette: Du fortalte noget, som du troede, kom fra en pålidelig kilde, for kun at indse senere, at det faktum, du sagde så trygt, faktisk kom fra et sted upåliteligt. Denne effekt er kendt som "sovende effekt." Det opstår, når vi har husket oplysningerne, men ikke hvor den oprindeligt kom fra.
Et eksempel på dette er den "falske berømmelse effekt." Hvis du bliver præsenteret med en liste over navne, så selv en dag senere, er du sandsynligvis tænkt at de navne du læser, er navne på berømte personer. Dette skyldes, at du ikke kan huske, hvor du tidligere hørte navnene og derfor antager at navnene skal være berømte for at du kan kende dem.
7 falske minder
At lægge minder, der aldrig er sket i dit hoved, er science fictionens arbejde. Film som f.eks Inception og Samlet tilbagekaldelse behandle det som en futuristisk fantasi, men dette koncept er sandsynligvis mere realistisk end du tror. Endnu mere chokerende er, at det ikke tager højteknologiske maskiner til at opnå dette.
Faktisk er alt, hvad der kræves, et par interviews med den person, der ønsker at implantere hukommelsen. Psykologer fandt ud af, at 20-40 procent af de testede efter et par interviews huskede og beskrev at spille en skål punch på brudenes forældre under et bryllup, selv om det aldrig faktisk skete.
Folk vil også lave falske tilståelser under de rette forhold. Ifølge resultaterne fra psykologerne Saul Kassin og Katherine Kiechel, hvis et "vidne" hævdede at se, hvad personen blev anklaget for at gøre (i dette tilfælde crashing et program ved at trykke på en tast på tastaturet), underskrev enhver anklaget en tilståelse at han gjorde det.
35 procent af dem gav endda detaljerede beskrivelser af hvordan det skete! Det er ret skræmmende, selv om der ikke er meget at bekymre sig om. Simple falske minder kan implanteres, men mere komplekse eller utrolige bliver generelt modstandsdygtige.
6 Stereotyper
Det kan være overraskende at lære at stereotyper kan påvirke både dine nuværende tanker og dine minder. Faktisk bliver dine minder konstant forvrænget af dine nuværende overbevisninger og værdier. I en undersøgelse fik deltagerne lister over mandlige og kvindelige navne. Da de blev bedt om at huske hvilke navne der var berømte, var deltagerne mere tilbøjelige til at huske navnene på trods af listerne indeholdende samme antal berømte navne for begge køn.
At holde disse negative stereotyper kan også forårsage problemer, når det kommer til politiundersøgelser. På samme måde som de stereotyper, vi har, påvirker vores minder generelt, kan de også påvirke hvordan vidner husker en forbrydelse. Som følge heraf var folk mere tilbøjelige til at foretage falske antagelser om, hvem der begik en forbrydelse baseret på deres tro på stereotyper.
5 Glemmer over tid
Alle ved, at din hukommelse falder over tid. På en eller anden måde synes minder du engang så vigtig ud til at blive meget mindre detaljeret, som tiden går, indtil du kun kan huske den grundlæggende ide, men ikke de specifikke.
Dette virker dårligt, men det er ikke nødvendigvis. Uanset hvor vigtigt disse detaljer syntes på det tidspunkt, behøver du ikke at huske i de kommende år, som dukkede op til din 13 års fødselsdag og eller hvis det regnede på din sidste skoledag.
Den berømte psykolog Hermann Ebbinghaus skabte og testede ideen om en "glemmer kurve". Han fastslog, at du vil glemme oplysninger om noget hurtigt i starten. Men over tid går det langsommere, efter at alle de mindre relevante oplysninger er blevet skåret ud. Dette efterlader dig med hukommelsen, men fjerner de detaljer, som du slet ikke ville have brug for.
4 Memory Reconsolidation
Når din hjerne husker noget, gemmer den denne hukommelse gennem en proces kaldet "konsolidering." Dette blev antaget at være alt der var til det, idet minderne blev svagere over tid, bare fordi de ikke blev brugt.
For nylig har neuroscientists opdaget, at når noget er blevet husket, kan hukommelsen blive ustabil og risikere at forsvinde, hvis den ikke stabiliseres. Stabiliseringsprocessen kaldes "memory reconsolidation." Hvis du er stresset, bliver hukommelsen "reconsolideret" stærkere end før.
Selv om dette virker dårligt, har det ført til en ny behandling for posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Ved at få patienten til at huske begivenheden efter at have taget et foreskrevet lægemiddel til blokering af rekonsolideringsprocessen, er det muligt at behandle PTSD ved at hjælpe patienten til at glemme, hvad der skete med ham.
3 Childhood Amnesia
Hvad er den tidligste hukommelse du har, og hvor gammel var du, da det skete?
De fleste voksne kan ikke huske noget, der skete for dem før alderen tre eller fire. Dette fænomen, kendt som barndommens amnesi, er stadig et mysterium for psykologer. Teorier spænder fra hjernen, der ikke udvikles nok til Sigmund Freuds idé om, at barnet undertrykker seksuelle følelser for sine forældre.
I øjeblikket er den foretrukne teori, at hjernen går igennem en masse omstrukturering hos unge børn. Når et barn fødes, tilføjer sin hjerne konstant flere celler, som også skal danne forbindelser til mange andre hjerneceller. Det har vist sig, at barnets alder, når denne proces begynder at bremse, ligger meget tæt på alderen, hvor de fleste mennesker har deres første hukommelse.
Interessant nok synes marsvin ikke at få barndomsmedicin. Psykologer fandt ud af, at en marsvin kunne huske noget, det var uddannet til at gøre som nyfødt, selv når dyret var fuldt dyrket. De mener, at dette sker, fordi marsvinens hjerner ikke ændrer sig meget i hele deres liv. Så de små skabninger har noget over os!
2 Flashbulb Memories
Denne er ikke så meget et hukommelsesfejl, men mere en måde, hvor dit sind vil spille tricks for at overbevise dig om, at de oplysninger, den har husket, er helt korrekt. Du har sikkert oplevet noget i dit liv, der har efterladt en langvarig hukommelse, som du kan huske, såvel som den dag, den opstod. Faktisk er hukommelsen så levende, at det næsten føles som om du bliver teleporteret der hver gang du tænker på det.
Om denne hukommelse er lykkelig eller trist, ser det ud til at holde fast. Disse kaldes "flashbulb memories", og det kan måske overraske dig at vide, at de ikke er så præcise som de virker.
Da folk blev bedt om at huske detaljer om en følelsesmæssig eller traumatisk begivenhed, der fandt sted 10 år tidligere, var deres minder kun omkring 60 procent nøjagtige. Endnu mere overraskende var disse personer generelt meget sikre på, at de huskede arrangementet helt rigtigt.
Hvorfor er det? Hvorfor narrer vi os selv til at tro på, at vores hukommelse er bedre, end det virkelig er?
Nogle psykologer tror på, at en hukommelse ændres, fordi din hjerne ændrer hukommelsen, hver gang du fortæller begivenheden. Det bliver vigtigere for dig, og du vil ofte give dig en vigtigere rolle i historien som et resultat af hukommelseskonsolidering (som vi diskuterede tidligere).
1 Persistens
De fleste mennesker kender problemet om ikke at kunne glemme en pinlig ting, som de gjorde måneder eller endog år tidligere. Men for nogle er det meget værre end det. Nogle mennesker bliver fanget i en "depressiv cyklus", hvor tanker om disse dårlige begivenheder går rundt og omkring i deres hoveder.
Dette symptom på depression er et eksempel på din hjernes tilsyneladende manglende evne til at udslette begivenheder, som du hellere vil glemme. Så hvorfor ville vores hjerner gøre dette? Det menes at denne cyklus er en uheldig konsekvens af noget, din hjerne gør for at hjælpe dig med at overleve og undgå ting, der kan true dit liv. Desværre går nedadrettelsen af vedholdenhed mod formålet med vedholdenhed, som er at holde os ude af fare.